At kunne måle på glæde og trivsel hos eleverne er utrolig vigtigt, for det skaber gode resultater, ved vi.

Top

Om Idrætsskolen i Centerafdelingen

Centerafdelingen blev ligesom Svendborg Kommunes øvrige skoler i 2008 Team Danmark Idrætsskole.
Centerafdelingen indgår dog ikke i det forskningsbaserede Svendborgprojekt. Centerafdelingen valgte fra starten, at alle elever i Centerafdelingens grupper, fra 0.-10. klassetrin, skal indgå i Idrætsskolen. Det vil sige mere tid og fokus på idræt og bevægelse for alle.
Medarbejderne i Centerafdelingen fik samtidig tilbudt at deltage i Svendborg kommunes efteruddannelse i Team Danmarks aldersrelaterede træningskoncept (ATK).

Centerafdelingen tilbyder:

Desuden har vi Inliners, Fysisk træning i motionsrum, cykling og tennis på programmet

+

  • Deltagelse i Dansk Skoleidræts turneringer
  • Tåsingeskolens SFO indendørs fodbold turnering
  • Skolernes Motionsdag fredag inden efterårsferien
  • Idrætsdag den anden sidste skoledag inden sommerferien

Eksterne samarbejdspartnere

Projekter

Idrætsskole for personalet

  • DHL stafet i Odense i august
  • Kajak og bålmad i august/september
  • Svendborgskolernes volleyturnering i april
  • Svendborgløbet i maj
  • Fredagsaktiviteter 1. fredag i måneden
  • Yoga en fast ugedag
  • Fokus på bevægelse ved pædagogiske lørdage
  • Mulighed for internt at uddanne sig til kajakinstruktør (LJR)
  • Motionsrum på Sundhøjafdelingen
  • Personaletilbud fra Svendborg kommunes motionsaftaler

Gå til top

Taekwondo på Tåsingeskolen

Kampsport – et pædagogisk virkemiddel

Tåsingeskolen har siden 2006 haft et taekwondohold med rod i Centerafdelingens pædagogiske virke.
Holdet træner hver torsdag kl. 13.50 til 15.15 i multihallen ved Centerafdelingen.
Der er pt. 20 elever på holdet, som er for både drenge og piger i den skolepligtige alder.

Taekwondo tilbydes desuden som valgfag til Tåsingeskolens elever i udskolingen.

Centerafdelingen samarbejder med Svendborg Taekwondoklub og Team Odense Taekwondoklub. Det er således muligt for eleverne at få medlemskab af Dansk Taekwondoforbund via klubberne og her igennem mulighed for deltagelse i fællestræninger, taekwondolejre og bæltegradueringer.
Herudover har Centerafdelingen et tæt samarbejde med Sport og Uddannelse i Svendborg Kommune.

Bælter

Elever der udelukkende træner med på Tåsingeskolen og ikke er medlem af nogen forening eller forbund kan gradueres via Mon-bælte (et børnebælte system)

Elever der er medlem af Dansk Taekwondo Forbund, kan gradueres i Team Odense Taekwondoklub til kup-bælter (voksen-bælter), selvom man udelukkende træner på Tåsingeskolen. Dette er en særaftale Centerafdelingen har med Team Odense Taekwondoklub. Eleverne opfordres desuden til at indmelde sig i de lokale taekwondoklubber, hvis det giver mening! Dette betyder, at der er elever på holdet som er medlem (og aktivt træner) i Svendborg og Faaborg taekwondoklub.

Instruktører

Benny Maretti (pædagog i Centerafdelingen) er sort bælte og instruktør i Team Odense Taekwondoklub.

Baggrund

Man siger at der kun er ét formål med at træne taekwondo: Det skal være sjovt!
Årsagen til at taekwondoholdet opstod var dog også i erkendelse af, at taekwondo i høj grad har en positiv virkning på elevernes samlede udvikling og som et fornuftigt tilbud, der fint matcher Centerafdelingens øvrige tilbud. På denne måde kan Taekwondo styrke vores overordnet mål om Læring og Trivsel

Taekwondoholdet og inklusion

Udover den ugentlige træning, tilbyder holdet træninger for almenskolens elev-årgange. Her virker eleverne som medinstruktører, som er særdeles udviklende for deres egne kompetencer. I en sådan træning deles en årgang typisk i to hold, og et hold kan sagtens bestå af 30 elever.

Allerede inden ”inklusionstanken” blev et nøgleord i det danske skolesystem, blev det ført ud i livet på taekwondoholdet. I stedet for at ”sende bjerget til Muhamed” inviterede holdet elever fra almenskolen. Nogle af dem har trænet fast på holdet i mere end fire år.

Fra starten har der været et samarbejde med Svendborg Taekwondoklub. Instruktører derfra medvirker ved bæltegradueringer. Nogle af holdets elever ender som medlemmer af Svendborg Taekwondoklub. Holdet tager på træningsbesøg i Svendborgklubben.
Således er holdet aktivt brobyggende ikke blot til almenskolen med også til lokalsamfundet og dets sportsklubber.

Fysisk

Taekwondo er fysisk styrkende på mange måder og derfor er det en populær sport for både piger og drenge.

Fokus områder ift. fysikken:

  • Udholdenhed
  • Koordination
  • Styrke
  • Smidighed
  • Balance
  • Hurtighed

Psykisk

Taekwondo udvikler psykisk robusthed med fokus på:

  • Vedholdenhed
  • Selvtillid og Selvværd
  • Koncentration
  • Selvopfattelse
  • Kropsbevidsthed

Især de mindste elever fra Centerafdelingen oplever, at de udvikles frem mod oplevelse af mestring. Denne ”jeg KAN” opfattelse styrker dem tydeligt i deres skolefaglige dagligdag. Elementer i taekwondo indeholder koncentrationsøvelser i lighed med yoga og meditation.

Socialt

En typisk misforståelse er, at taekwondo ikke er en social sport, da det ikke er en holdsport. Virkeligheden er dog, at taekwondo er en meget rummelig sport, der bygger på asiatiske værdier om medmenneskelig respekt (samspil med andre, forståelse for at være en del af en gruppe og hensynet til andre).
Konkurrenceelementet i taekwondo er en personlig konkurrence med sig selv og ikke i forhold til andre. Man stræber efter at bestå næste bæltegraduering eller at forbedre teknikken omkring et spark mv.

Kulturelt

Taekwondo stammer fra Korea og centrale værdier er respekt for sig selv, instruktøren, højere bæltegrad og generelt respekt for andre mennesker. I den buddhistisk tankegang er det vigtigt at være et ”godt menneske”, og at man dermed udviser stor rummelighed overfor andre, behandler dem respektfuldt og søger sin egen indre ro og harmoni.

Idrætsskole

Taekwondoholdet har naturligvis spillet en væsentlig rolle omkring, at Taasingeskolens er idrætsskole i lighed med de øvrige skoler under Team Danmark.

Den åbne skole

Holdet virker som bindeled mellem skole og fritid. Der tages jævnligt træningsbesøg i den lokale taekwondo klub og andre fynske klubber. Holdets elever deltager ligeledes i diverse lejre, stævner og øvrige arrangementer under Dansk Taekwondo Forbund.
Årligt er der udflugter til Odense for at se DM i taekwondo.

Se nedenfor en video omkring den åbne skole:

 

Gå til top

Kajak

Kajak er et tilbud til alle elever fra 0. til 10. klassetrin i Tåsingeskolens Centerafdeling.
Om sommeren sejler vi ved stranden, og om vinteren foregår sejladsen i Svendborg Svømmehal.

Centerafdelingen råder over uddannede instruktører, som er uddannet efter DKF’s (Dansk Kajak Forbunds) instruktørregler.

Kajakkerne bliver brugt i forbindelse med forskellige pædagogiske aktiviteter. Kajaksejlads er en god aktivitet, som børn og voksne kan mødes om, og som kan være med til at afdramatisere samværet mellem barnet og pædagogen.

Kajak betyder også

  • Inklusion til fritidslivet. Samarbejde med lokale kajakklubber og DKF
  • Fysisk/motorisk træning. Muskler, kondition balance osv. gennem leg og træningsforløb
  • At der bliver flyttet individuelle grænser hos eleven, og mulighed for at arbejde med angst. Vandtilvænningsøvelser, kajak rul og forskellige vandlege.
  • Praktiske og teoretiske kajak-kompetencer og evt. Epp-uddannelse. Diverse styretag og redningsøvelser. Kort og kompas, sømærker osv
  • Social aktivitet/gruppeaktivitet. Skabe sammenhæng og fællesskab mellem eleverne
  • Ferietilbud. Leg og sjov ved vandet.

Gå til top

Skydning

Hvorfor?

Skydning er med til at træne elevernes ro og koncentration.
Vi oplever en struktur omkring sporten, som bl.a. signalerer ansvar, respekt og succes.
Ansvar og ydmyghed i forbindelse med sikkerheden og omgangen med våbnet.
Respekt for våbnets magt og virkemiddel.
Succesen for egen formåen ses direkte på skydeskiven.
Det er en sport, som appellerer til Centerafdelingens elever, de tilegner sig nyttige redskaber, og de kan være forberedt på at kunne deltage i et aktivt fritidsliv i en skytteforening.

Hvor?

Vi har et godt samarbejde med den lokale skytteklub, Svendborg Marineforenings Skyttelav, som har baner i forbindelse med Tåsinge Hallen. De har dygtige instruktører, som hjælper og vejleder eleverne før, under og efter skydningen.

Hvem?

Alle elever kan skyde, lige fra 0.-10. klassetrin.

Gå til top

Svømning

Hvorfor?

Vi gør en stor indsats for, at Centerafdelingens elever lærer at svømme. Skolens beliggenhed med ture og øvrige aktiviteter omkring vandet forudsætter, at den enkelte elev kan svømme. Det medgiver en egen sikkerhed og selvtillid, når eleven mestrer at kunne svømme.

Hvor?

Undervisningen foregår i Svendborgs svømmehaller, ved Centrumpladsen og på Ryttervej.

Hven kan?

Alle elever skal have muligheden for at lære at svømme, lige fra 0.-10. klassetrin.

Gå til top

SkoleSkak

Et af idrætstilbuddene i Centerafdelingen er skoleskak.
Vi læner os op ad Dansk Skoleskak (Fyns Skoleskak).

Skak i Centerafdelingen udvikles fra at være et brætspil, der hives frem ved trang til underholdning, til en mere systemisk tilgang. Her er skak indskrevet i skoleskemaet.
Der spilles turneringer, både internt i delskolen/Centerafdelingen og ved turneringer under Dansk skoleskak.

Vi spiller skak fordi det er

  • Sjovt!
  • et bidrag til et meningsfyldt fritidsliv.
  • en kognitiv booster i forhold til elevens skoleliv og et løft af det faglige niveau.

Se desuden: skoleskak.dk samt rapporten Skoleskak som forebyggende specialundervisning.

Ved starten af skoleåret 2013/14 er skak et fælles element i de tre delskoler. Et ønskværdigt mål er, at vi deltager i Skolernes Skakdag, men ekspanderes interessen for skak i løbet af skoleåret, er meget nået.

Gå til top

Yoga – og bevidst nærvær

Skolen tilbyder mulighed for at træne yoga og bevidst nærvær – enten på hold eller individuelt. Herigennem får eleverne mulighed for at træne deres opmærksomhed på egen krop, fysisk styrke, udholdenhed og smidighed. Samtidig rummer denne fysisk baserede træning også mulighed for at opøve elevernes generelle opmærksomhed, kropsbevidsthed og evne til mentalt tilstedeværelse og nærvær.
Træningen giver også mulighed for at mindske elevernes stressniveau. Gennem kontinuert træning får eleverne mulighed for at opøve metoder til, også i det daglige, at regulere deres eget arousal og stressniveau.

Yogatræningen bygger på traditioner indenfor yoga, men ligger også i tråd med nyere kognitive og mindfullnessbaserede tilgange.
Mange elever i Centerafdelingen har, i kraft af deres udviklingsproblematikker, udfordringer omkring sansebearbejdning, udholdenhed, selvbevidsthed, koncentrationsevne, impulshæmning og følelsesmæssig kontrol. Det er alle færdigheder som kan trænes og udvikles gennem yoga og bevidst nærvær.
Træningen varetages af Centerafdelingens personale, som er igang med uddannelsen yogalærer og har mangeårig erfaring i fysisk træning af børn og unge med særlige behov. I er altid velkommen til at kontakte Centerafdelingen, hvis I har brug for at høre nærmere omkring træningen.