En helt almindelig skoledag

1. april, 2016 af Thomas Lindgaard

Elever fra 9a og 7b har været udenfor i henholdsvis Bevægelse og historiefaget. Eleverne fra alle klassetrin i folkeskolen skal bevæge sig i gennemsnitligt 45 minutter i løbet af hver skoledag. I filmen kan du opleve elever i færd med en fotomarathon rundt på skolen, hvor de skal omdanne ord og sætninger til fotografier. I historiefaget har en flok drenge fra 7b valgt at rekonstruere tyskernes invasion af Danmark den 9. april, 1940. Forud lå et historieforløb om netop Besættelsestiden og nyere europæisk historie.