Her bliver mennesker til

3. juli, 2014 af Grete Kronborg

Fyns Amts Avis bragte 02.07.14 denne klumme af afdelingsleder på Tåsingeskolen, Gitte Kondrup Ebbesen:

Min søn har lige taget afsked min sin klasselærer, som nu skal hjem og nyde sit velfortjente otium efter 41 år i tro tjeneste. Vi er her i familien meget taknemmelige for, at netop hun har haft vores søn under sine vinger. Hun har været et fantastisk forbillede for børnene. Hun har taget aktivt del i børnenes liv, behandlet dem ens ved at behandle dem forskelligt og vist dem glæden og ansvaret ved fællesskabet. Og så har hun selvfølgelig også lært dem en masse fagligt.
Jeg tror, vi alle sammen kan huske tilbage på bestemte personer, som har haft en stor indflydelse på, hvordan vi er blevet som menneske. Nogle vil fremhæve foldboldtræneren, andre vil fremhæve naboen eller en helt tredje. Men mange vil fremhæve en eller flere af deres lærere. Lærerne er nerven i folkeskolen, og de gør en forskel for en masse børn. De danner dem til livet ved at se dem, anerkende dem, forstå dem og vise vejen i et komplekst samfund. De danner dem og uddanner dem.
Dannelsesbegrebet er skrevet ind i folkeskoleloven, og mange lærere vil sige, at det er deres fornemmeste og vigtigste opgave i samværet med børn. I den nye folkeskolereform er fokus kommet længere væk fra dannelse og mere over på uddannelse og læring. Der bliver sat tydelige og enkle mål for den læring, børnene skal kunne.. Der bliver målt på denne læring, og børnene skal kontinuerligt vise bedre resultater.
Dette paradigmeskifte møder meget kritik bredt i vores samfund. Når vi kun værdsætter det, der kan måles, glemmer vi at måle, hvad vi værdsætter, lyder kritikken. Skolen skal kunne langt mere end at sikre læring og gøre eleverne dygtigere.
Skal vi så være bekymret for, at dannelsen i skolen forsvinder?
Folkeskoleloven og målene for undervisningen er ændret et utal af gange. Nu sker det igen. Vi står over for en reform, som rummer den største forandring i folkeskolens 200 år lange historie, og fokusset fra undervisning til målstyret læring er rygraden i hele reformen. Så mange vil påstå, at der er al mulig grund til at være bekymret for dannelsen.
Når jeg ikke er så bekymret, er det fordi, at jeg vil påstå, at dannelse ikke kun kan sikres ved at skrive det ind i en lov. Man sikrer for eksempel ikke anerkendelse ved at skrive ned, at man skal være anerkendende. Det ligger indgroet som en værdi i et menneske og i et menneskesyn. Dannelsen sker i samværet med mennesker og er fuldstændigt personrelateret. Vi kender det alle – det er muligt, at fysiklæreren er knalddygtig til sit fag, men hvis ikke hun formår at skabe en relation til eleverne og dele engagementet og livet med dem, så har fagligheden ingen værdi.
For de fleste lærere gælder det, at de er hamrende engageret i børnenes liv og dannelse, og dermed viser de dem vejen ind til fællesskabet. Og sådan skal det være – for i skolen bliver mennesker til.